All about people

All about people

Om bloggen

Her er vi alle velkomne til at skrive om det som optager os. Uanset om det er en personlig historie, et spørgsmål eller et stemningsfyldt billede er det velkomment, så længe det sker i en respektfuld tone.

VELKOMMEN TIL !

TERAPI

TerapiPosted by Susanne Boa Sat, March 12, 2016 14:55:15

HVAD ER TERAPI OG HVORFOR TERAPI

Det græske ord ’Therapeuin’ betyder at støtte og hjælpe til balance.

Terapi har fokus på, der skabes større overensstemmelse mellem det indre og ydre liv.

Specielt Organisk Psykoterapi arbejder med at skabe kontakt mellem krop, psyke og sjæl, at åbne for de dybere følelser og for de ægte behov.

Mange vælger terapi, når de ønsker en forandring i livet.
Det kan være, du har uhensigtsmæssige mønstre og vaner, du vil af med. Det kan være destruktive følelser. Det kan være, du har et lavt selvværd, som forhindrer dig i at leve livet -for dig- på en tilfredsstillende måde. Du kan opleve mange konflikter i dine relationer.
Det kan være, du har angst, en depression eller på anden vis oplever dig isoleret fysisk som psykisk.
Du kan være kommet i en livskrise i forbindelse med skilsmisse, dødsfald eller fysisk sygdom.
Eller måske søger du terapi, fordi du ikke har det godt og det er det eneste som egentlig står dig klart – du ved ”umiddelbart” hverken hvorfor du ikke har det godt eller hvad der skal til før du kan få det godt.
Nogle søger også terapi af nysgerrighed på sig selv og ikke umiddelbart fordi de har det dårligt eller har en specifik problemstilling.

I terapi kan du :

· fordybe dig i din egen livshistorie, afdække dine livstemaer og ad den vej få et større liv og frihed.

· arbejde isoleret med emner og finde frem til, hvordan du bedst opnår, hvad DU ønsker.

· arbejde med at afdække de bagvedliggende forklaringer på, hvorfor du ikke trives, hvorfor der går kludder i dine relationer, hvorfor tingene ikke helt udspiller sig, som du gerne vil, hvorfor …. og ikke mindst hvordan du laver positive forandringer.

· arbejde med din angst, få redskaber til hvordan den mindskes og hvordan du kan få det bedst i angstfyldte situationer.

· arbejde krise orienteret.

· ......

EKSPERTEN I ENHVER TERAPI ER DIG SELV – kun du kender dig og din egen historie og kun du kender de rigtige svar for dig.
Jeg kan som terapeut støtte dig og lede dig på din vej. Jeg kan med min mangeårige erfaring og min faglige baggrund stille opklarende spørgsmål og sammen med dig finde de bedste metoder og redskaber til bedre trivsel. Jeg er ikke mindst kendt for at kunne tilbyde en autentisk og nærværende kontakt.

Det er vigtigt, at der er en god kemi mellem terapeut og klient – relationen har afgørende betydning for et succesfuld terapiforløb. Derfor er du altid velkommen til at kontakte mig telefonisk og derigennem fornemme vores kemi eller du kan bede om en kort forsamtale.

Der er stærke helende kræfter alene i det kontaktfulde nærvær mellem klient og terapeut.

Det er vigtigt at vide, at de sår og omsorgssvigt, vi har været udsat for i barndom og voksenliv kan repareres igennem hele livet.
Det er vigtigt at vide, at man altid kan arbejde med at forvandle uhensigtsmæssige tanke,- følelses,- og adfærdsmønstre.

Mange forestiller sig terapi som kompliceret og "farligt".
Terapi handler enkelt set om, hvordan du opnår et mere tilfredsstillende liv og terapi er ikke farligt!
Man går ikke i stykker af at gå i terapi, snarere tværtimod kommer man til at føle sig mere hel over tid.
Det kan være vældig berørende at arbejde terapeutisk og det kan som andet "arbejde" betyde at man bliver træt, men det vil altid foregå i det tempo, som passer til hver enkelt.
Fra tid til anden kan arbejdet føles hårdt og andre gange vil det føles let. Summen i forløbene vil altid være positiv og vil føles livsbekræftende og udviklende.
Nogle går i et terapeutisk forløb over få måneder og andre går over nogle år. Det som er rigtig for en person er langt fra rigtig for en anden og varighed og indhold bestemmes i det konkrete forløb.

Kærligst
Boa

All about people



  • Comments(0)//blog.all-about-people.dk/#post4

PYT !

Stress håndteringPosted by Susanne Boa Thu, January 07, 2016 19:05:44
PYT !
Det er så vigtigt ind imellem at kunne sige pyt og så at sige spare sit krudt.

Når man er ude i situationer, hvor man føler sig uretfærdig behandlet eller hvor man føler der bliver "lagt en noget i skoene", så er det vigtigt at tage sine kampe med omhu.
Det kan ikke nytte at bruge alt sit krudt, hvis man med lidt fornuft godt ved at man aldrig vil ramme målet og hvis formålet med ens forehavende mistes på den bekostningen.

Et lille eksempel var da jeg kom til læge forleden dag og fik at vide at jeg var mødt en time tidligere end aftalt.......jeg var dog sikker på jeg havde skrevet rigtig ind i min kalender og kunne mærke jeg blev lidt irriteret, for jeg havde jo tilrettelagt min tid efter lægebesøget og havde jo også andet at bruge min tid på end at tage hjem og vente en time for at kunne få lov at møde lægen.
Imidlertid lod jeg ikke følelserne løbe af med mig, for jeg mig hurtigt bevidst, at hvis jeg begyndte at fastholde, at jeg havde min tid korrekt registeret i min kalender ville det hurtigt kunne udvikle sig til påstand mod påstand og så ville mine følelser hurtigt løbe af mig. Jeg ville hurtigt kunne føle mig uretfærdigt behandlet og hvis sekretær og læge ikke ville imødekomme mig med at det var deres fejl eller hvis de ikke i det mindste beklagede HVIS det var deres fejl, - ja hvor ville det så efterlade mig og hvordan skulle jeg så trumfe deres "uforskammethed". Konsekvensen kunne blive at jeg ikke kom til læge, fordi jeg blev så irriteret, at jeg måske gik og smækkede med døren eller kom til læge senere, hvor vi fik et rigtig dårligt møde.

Det ville jeg ikke risikere, for det var vigtigt for mig at komme til lægen og få afklaring på forskellige ting. Min fornuft sagde mig i denne situation også, at jeg ikke skulle være påståelig, for det kunne jo også være mig som havde hørt forkert og skrevet forkert i min kalender.
Jeg sagde til mig selv: PYT, der sker fejl alle steder og jeg har reelt tid til at komme igen og det viste sig at blive et rigtigt positivt møde med sekretær, læge og sygeplejerske!!!!!

Så vælg dine kampe med omhu !
Husk at bruge dit krudt de rigtige steder !

PYT Med det hele ikke er perfekt ;-)

GÅ EFTER BOLDEN, - IKKE EFTER MANDEN
HVAD ER DET VIGTIGSTE -HVORDAN JEG NÅR MIT MÅL ELLER OM JEG NÅR MIT MÅL ?




  • Comments(0)//blog.all-about-people.dk/#post3

Lydaftener, kurser og foredrag

Kurser, grupper, foredragPosted by Susanne Boa Sat, October 11, 2014 00:15:30
VELKOMMEN TIL VINTER AKTIVITETERNE

Så er Vinterprogrammet for "All about people" på gaden. Der er naturligvis fortsat daglig aktivitet i form af psykoterapi og stress håndtering i begge praksis:
Klinikken i Munkebo og Balancehuset i Odense.



  • Comments(0)//blog.all-about-people.dk/#post2

Tag ansvar for dine mønstre

ParforholdetPosted by Susanne Boa Wed, June 06, 2012 11:44:47

NÅR MAN NU HAR FÅET VIKLET SIG GODT OG GRUNDIGT IND I UHELDIGE MØNSTRE- OGSÅ I PARFORHOLDET .… HVORDAN FÅR MAN SÅ VIKLET SIG UD IGEN ?

Det er jo fremmest og fremmest vigtigt at få øje på, hvad der egentligt sker og her kan denne lille øvelse hjælpe:

· Tag en ”billedevideo” af en ”dum” situation – gem det i din bevidsthed !

· Tag billedvideoen frem over flere dage og kik den igennem ! (visualiser situationen og tænk ikke)

· Efter nogle dage træder blot noget af situationen frem – det som er særligt væsentligt for dig !

· Hvilken følelse er forbundet med den del af situationen ?

· Hvilken forandring ønsker du ?

· Hvad forhindrer dig ?

Måske får du allerede nu øje på et – for dig – uhensigtsmæssigt mønster eller når du har prøvet denne øvelse over flere situationer, kan du begynde at se et eller flere uønskede mønstre, som optræder igen og igen.

Eksempel på et uhensigtsmæssigt mønster:

A meddeler : Uhh jeg har så travlt, så travlt – jeg har fået ekstra opgaver ind og jeg skal også have besøgt Å.

B svarer : Dejligt med de ekstra opgaver og kan du ikke besøge Å en anden dag.

A meddeler: Nej, jeg arbejder bare effektivt.

B tænker: Jeg må hellere trække mig lidt tilbage, så A kan få til arbejdet.

B´s adfærd: Gør som B plejer og trækker sig samtidigt lidt mere ud af huset for at give ro til A.

A´s adfærd: Arbejder meget effektivt og bliver fortravlet over de næste dage og kan ikke nå de daglige gøremål samtidigt. Skal jo også lave aftensmad og bliver mere og mere presset. Irritation fylder og sure bemærkninger fuger ud.

Kulmination: A og B få et skænderi, som starter med at A bebrejder B der ikke er hjælp og det ender med at A og B kaster forskellige anklager i hovedet på hinanden.

Mønster: A tager ikke ansvar for sig selv og sin ”trivsel”. A får ikke meldt ordentligt ud og bedt om hjælp til konkrete handlinger – for eksempel at B laver mad de næste dage og måske også overtager nogle dagligdags gøremål, som A ellers plejer at varetage.

A skælder B ud og lægger ansvaret for travlhed og irritation over på B.

B bliver forvirret. B har jo netop trukket sig lidt væk for ikke at forstyrre og intet er godt nok. B bliver sur og fortæller A et par sandheder.

A laver nu øvelsen og står tilbage med en følelse af svigt. Som forandring ønsker A mere hjælp. Det som forhindrer A i at få hjælp, er at A ikke beder B (eller måske en helt tredje) konkret om hjælp, og i stedet ender med at anklage B for den manglende hjælp = B kan da selv regne ud hvilken hjælp der er brug for. A tager ikke selv ansvar for situationen = uhensigtsmæssigt mønster.

Når A i fremtiden føler irritation kan dette mønster være i spil. A kan nu vælge at tage ansvar og bede om hjælp.

Efterhånden som vi bliver mere bevidste om vores mønstre og lærer os selv bedre at kende kan vi bedre tage ansvar og gøre noget aktivt for at ændre vores utilfredse situationer til tilfredsstillende situationer. Det er givende for os selv og også for vores omgivelser – når du glad er jeg glad – når jeg er glad er du glad, når du er glad er jeg glad, ….hvor der er glæde er der også kærlighed

  • Comments(0)//blog.all-about-people.dk/#post0